HellYeahCopenhagen laver limited Unisex collections til børn. Vi gør oprør mod alt det søde og pæne. Vi tror på, at børn trives bedst uden kassetænkning som fx køn. Derfor er vores tøj råt, har kant og skiller sig ud, men vigtigst af alt – tøjet er lækkert og rart at have på!

Unikt tøj: Vores prints bliver tegnet af nye tatovører eller kunstnere fra underground miljø, der har en anden skæv og rå vinkel. Kom gerne med forslag til de dygtigste kunstnere, du kender til…😊

Limited: Vi producerer kun 200stk af hver style. Desuden er det en lille kollektion på 17 styles. Så vent ikke for længe…😉

Bæredygtigt: Vi køber kun det, der bliver sat i gang og ikke har noget spild i processen. Vi får det lavet så tæt på Danmark og helst i Europa, så transporten og kravene til produktionslandet er mest miljøvenlige. Vi bruger kun leverandører, som lever op til Europas strenge miljøkrav ”REACH”. Kvaliteterne er High End, som kan bruges igen og igen og sælges videre. Samtidig knokler vi for på sigt at gøre alle vores kvaliteter GOTS -og oeko-tex100 certificeret.

Rikke Ahlgreen Møller – Ejer af HellYeahCopenhagen

Jeg har 20 års erfaring indenfor tekstilbranchen som kreativ indkøber, produktudvikler, iværksætter og afdelingschef for en kvalitetsafdeling. Kompromis med kvalitet findes ikke i min verden og jeg knokler altid for det bedste resultat, lækre detaljer og sørger for, at ALT er, som det skal være!

Jeg er både mor til to skønne drenge Thor og Bjørn på 6 og 2 år OG en ildsjæl og forretningskvinde med ben i næsen, der brænder for HellYeah Copenhagen. Min helt store passion er at udvikle og designe tøj, der giver børn mulighed for at udtrykke deres personlighed – uanset køn!

Mit største ønske med HellYeahCopenhagen er at skabe et nyt børnetøjsmærke, som er unikt og med kant. Jeg vil gerne inspirere forældre, men allermest børn til at turde råbe HellYeah! og finde deres egen stil.

HELLYEAH´S HISTORIE startede allerede i 2016, hvor mødet mellem min tidligere partner og jeg udviklede sig til en masse snakke om børnetøj…og ja, om den stil, som netop ikke var til at finde. Vi ønskede begge at lave cool og praktisk tøj til vores børn. Der skulle dog gå 2 år før snak blev til en realitet og i september 2018 startede HellYeahCopenhagen. HellYeah´s første kollektion, er en limited kollektion. Den er unik, bæredygtig og fra Københavns heavy metal/punk underground miljø.